De fede trin

Igennem seks sæsoner har Mastiff skævet til vægten, når finaleugen i Vild med dans nærmer sig, og hvert år har resultatet været det samme. – Kiloene er raslet af Danmarks modigste dansere, mens de har grinet i træningssalen.
Derfor sætter tv2 i foråret 2010 gang i Danmarks fedeste slankekur. 10 deltagere med sul på kroppen, smil i øjnene og selvironi begiver sig ud på en fabelagtig forvandlingsrejse på dansegulvet. De er tunge i røven, men lette på tå og kaster sig ud i alt fra standard- til streetdance. - Nyd show og svingende hofter, mens der serveres gode råd om sundhed på en sjov måde. - Se fem mænd og fem kvinder danse dellerne af og blive forvandlet fra lækkersulten til lækkerbisken på bare otte uger.
Vinderen er den bedste danser og den største taber!