Stationen

Stationen skildrer livet på en politistation i Danmark og er baseret på virkelige hændelser. Vi har gravet nogle af de mest spektakulære, kuriøse og mystiske danske krimisager op for at genindspille dem med skuespillere. Her er vi lige i hælene på både de helt unge betjente, Julie og Amir, og de mere rutinerede Mads og Thomas, når de rykker ud, hvad enten det er til ballade i nattelivet, indbrud i ejendomme, overfald eller røverier. Vi er helt tæt på den daglige ledelse i skikkelse af politikommissæren Steen. Og endelig kaster efterforskerne, Laura og Erik, sig i hvert afsnit ud i nogle af de mest dramatiske mordsager, der har fundet sted i Danmark – og vi er med hele vejen.