Spis og Spar

Vi har alle en række vaner og rutiner, når det kommer til det med at købe ind og lave mad. Vi glemmer indkøbssedlen,- så der ryger et par ekstra ting i vognen, vi måske ikke helt havde brug for. Vi køber mærkevarer,- for dem kender vi jo, selvom det billigere og måske bedre alternativ står på hylden lige nede under. Og vi lader os lokke af flotte skilte og farvestrålende mærker på varerne, for så må de jo være billigere. Og når vi så kommer hjem med varerne, er det måske ikke altid, det hele når at blive brugt inden udløbsdatoen.

I Spis og Spar hjælper vi danske familier med at tage styringen i supermarkedet, få madspildet under kontrol og forhåbentlig spare en bunke penge. Og vel at mærke uden at vende familiernes liv på hovedet.