Paradise Hotel

Paradise Hotel ruller igen over skærmen på TV3 og byder på masser af nye twists og overraskelser. Sæson 9 blev skudt i gang af en af verdens største realitystjerner, nemlig Paris Hilton, der havde afgørende indflydelse på gæsternes start på hotellet. Og ugen efter skabte bokseren Patrick Nielsen rav i den, da hotellets piger flokkedes om hans gunst.

Igen i år danner hotellet Quinto Sol i Mexico rammen om flirt, fest og intriger. Gennem hele sæsonen kæmper unge, smukke singler om de attraktive pladser på hotellet og hver uge udfordres de af nye gæster. Men når en ny gæst tjekker ind, så er der en anden, der tjekker ud.