Rosa fra Rouladegade

Har du nogensinde hørt om en lilla kokoshund? Eller kjolekager med hindbærsmag? Det kommer du til, når Rosa Fra Rouladegade forener spionspænding med bageglæde og tager på kagemission med de mindste.
Døren til Rosas hjemmebagte kagehus er altid åben for børn, der vil give deres bedsteforælder en overraskelseskage. Som barn af en bagermor og en spionfar, er hun den perfekte hemmelige hjælper til den opgave. Sammen forklæder de sig, bevæbner sig med spionkamera og sniger sig hjem til bedste, for at finde ting som bedste godt kan lide. Og så skal der bages, blandes, æltes, smeltes, pyntes og ikke mindst smages, for at lave den helt rigtige kage til bedste.